“Jeg vil begynde med at byde alle velkommen til årets generalforsamling i
Skizofreniforeningen 2025.
Vi er nu oppe på ca.1900 medlemmer i Skizofreniforeningen. Vi er også en del af SIND.
En særlig velkomst til jer alle både gamle som nye medlemmer. Vi håber, I bliver glade for jeres medlemskab og den indflydelse, støtte og inspiration, I har mulighed
at få som medlemmer. Det er på generalforsamlingen, at alle medlemmer har indflydelse på, hvem, der skal vælges til at stå for det daglige arbejde i bestyrelsen og dermed præge arbejdet i skizofreniforeningen, hvor vores formål er aktivt at sikre bedre forhold for mennesker med skizofreni og pårørende til mennesker med skizofreni.
Jeg vil gerne præsentere jer for bestyrelsen.
Bestyrelsens medlemmer er: Næstformand Carsten Wilken, øvrige
bestyrelsesmedlemmer: Svend Riskær, Anna Sofie Sølvtofte
Jette Boe, Jan Pedersen, Willy Hundborg og Hans-Jørgen Dalager.
Også velkommen til vores suppleant Ditte.
Skizofreniforeningens formål er at skabe sociale kontakter med andre mennesker, som har engagement og forståelse for sygdommens karakter, og som kan være med til at skabe et meningsfyldt fællesskab.
Arbejdsmæssigt, at have ret til et arbejde i det omfang og det felt, som mennesker med skizofreni og behandlere finder hensigtsmæssigt.
Beskæftigelse, vil for nogle være interesseområder, som dyrkes for at have et meningsfuldt liv, der giver glæde og er med til at flytte fokus fra en diagnose til at være et aktivt menneske. Uddannelsesmæssigt at have ret til uddannelse i det omfang og tempo, som passer på mennesker med skizofreni.
Økonomisk er det vigtigt, at mennesker med skizofreni lever i tryghed, som fremmer helbredelse. Derfor er en rimelig og vedvarende økonomisk ydelse nødvendig. Psykosemedicin skal være gratis, og dette er gennemført bl.a. på opfordring fra Skizofreniforeningen.
Behandling med depotmedicin bør overvejes for at forebygge tilbagefald. Forskning skal støttes og formidles effektivt. Skizofreni skal behandle som en specifik sygdom. Behandling kræver tid, tålmodighed, viden og empati samt respekt for den sygdomsramte.
Oplysning er vigtig for at forebygge stigmatisering, og opnå forståelse for, at sygdommen i dag kan behandles, så den skizofreniramte kan få en god tilværelse. Styrkelse af forholdet mellem Skizofreniforeningen og SIND´s lokalafdelinger. Vi er en landsdækkende selvstændig forening, men alle vore medlemmer er også medlem af SIND.
Vi har alle meget forskellige vilkår i forhold til det øvrige SIND med lokale kredse. Skizofreniforeningen har dog de største udfordringer med transportudgifter, som de
andre landsdækkende foreninger ikke har.( Børn med angst SIND rådgivning) Vores begrænsninger er ikke vilje, ideer og initiativ, men økonomi.
Skizofreniforeningens aktiviteter og arrangementer har for en stor dels vedkommende været finansieret ved donationer og ved samarbejde med lokalafdelinger. Da skizofreniforeningen er landsdækkende, har vi som sagt store udgifter til transport. Transportudgifterne, som Skizofreniforeningen selv skal afholde. Vi har været kreative med samkørsel for at holde udgifterne så lave som muligt.
Udflugterne og sammenkomster har vist sig at være yderst gavnlige. Deltagerne får lært nye ligestillede at kende og oplever andre dele af landet. Vi er den eneste af de landsdækkende som er ægte landsdækkende.
Udflugterne og møderne med medlemmerne har været følgende:
- Vi har deltaget for Skizofreniforeningen: Diverse elevsamtaler, folkeskolen, i
forbindelse med projektopgaver. Kontakt til journalister ift. skizofreni. Elever
på videregående uddannelser –opgaver. - Givet telefonisk rådgivning til mennesker med skizofreni. Vejledning af pårørende.
- Deltaget i høring omkring retningslinjer: Skizofreni og andre primære psykoselidelser-diagnosticering af børn, unge og voksne.
- Bisidder.
- Deltaget lokalt sammen med SIND Kolding.
- Cirkus Arli i Sommerbyen.
- Verdensballetten.
- Amalienborg Museum.
- Frokost Skipper kroen.
- Kulturnatten.
- Klassiske koncerter på Konservatoriets koncertsal.
- Deltaget i Netværkmøder i Region Syd og Hovedstaden.
- Psykiatrnetværket og Psykiatrialliancen KBH.
- Headspace KBH.
- Deltaget i Lundbesks årlige workshop Valby.
- Samarbejde med Nordiske interesseorganisationer, (Nordic schizoprenia associations) der arbejder med skizofreni.
- Repræsenteret i Danske Multidisciplinære Psykiatrigrupper – DMPG Skizofreni: At løfte den faglige kvalitet i Psykiatrien for at kunne give mennesker med psykiske lidelser en individuel tilpasset udredning og behandling af ensartet kvalitet på højt internationalt fagligt niveauet sikre at de mødes med det samme niveau af kvalitet i indsatsen som mennesker med fysiske lidelser. Med andre ord – at sikre lighed i adgangen til kvalitet i behandlingen. Konkret indebærer arbejdet at være med til at skrive retningslinjer for skizofreni og andre primære psykoselidelser og komme med et patient- og pårørende perspektiv.
- Repræsenteret i Den Nationale Skizofrenidatabase. Konkret indebærer arbejdet at være med til at skrive retningslinjer for skizofreni og andre primære psykoselidelser og komme med et patient- og pårørende perspektiv.
- Henvendelser til Skizofreniforeningen vedr. Børn og Unge.
- Rådgivning og støtte til pårørende.
- Psykiatritopmødet i KBH.
- Samarbejde med de andre landsdækkende foreninger under SIND.
- Vores foredrag har for en stor dels vedkommende været afholdt på Frederikbergs Auditorium og også været transmitteret over zoom til hele landet.
Foredragene har været følgende:
- Merete Nordentoft: om psykosociale og medicinske behandlingsmuligheder ved skizofreni.
- Thomas Werge: Gener og arv.
- Helene Gervig Hansen & Marie Starzer: Behandling generalt-manglende behandling-negativ udvikling.
- Anne Kirstine Pasberg:Opus Young- hvorfor yngre diagnosticering .
- Carsten Hjorthøj.Skizofreni og narkotika – Dobbeltdiagnose (samtidig forekomst af psykisk sygdom og rusmiddelproblemer).
- Katrine Schepelern Johansen Foredrag/oplæg om langtidsprognosen for skizofreni .
- Behandling generelt – manglende behandling – negativ udvikling
Vi har en hjemmeside og er nu også i 2024 kommet på Facebook.
Tiårsplanen
Regeringens 10 årsplan og dens intentioner for psykiatrien er på mange måder fornuftig nok. Og det er på tide at psykiatrien får prioritet.
OMEND DET HAR LADET VENTE PÅ SIG. Men her og nu – mens vi venter,
savner vi en massiv indsats for skizofreniområdet. Det er en indsats, som desværre ikke er nævnt i 10 års planen.
Det er lykkedes at få gennemført gratis psykose medicin, så økonomi ikke længere er en hindring for mennesker, der har behov for psykosemedicin. Vi har sammen med andre psykiatriorganisationer deltaget i opråb omkring psykisk sårbare unge, der kommer i klemme med den nye kontanthjælpsaftale, hvor de unge står til at miste 4.000,00 kr. om måneden.
Unge skal ikke leve i frygt`!
Til slut vil jeg nævne fire områder, som vi ofte får henvendelser om i Skizofreniforeningen.
- Flere og ordentlige behandlingsmuligheder dvs færdigbehandling og flere
behandlingspladser. - Retspsykiatriens tidsubegrænsning føles urimelig.
- Socialpædagogiske tilbud, behandlingsmuligheder, ordentlig
langtidsbehandling. - Diagnosen skizofreni på godt og ondt. Diagnosen er til gavn, når den åbner
døre for behandling, men til skade, når man har været symptomfri over tid.
Planer for 2024-2025 – Hvad har vi i støbeskeen:
Nye oplevelser i Danmark, invitationer til kulturoplevelser vil blive afholdt i forskellige dele af Danmark. Vi har søgt forskellige fonde. Vi har i årets løb modtaget 400,00 kr fra SIND s region København og 1.000,00 kr fra Hoffmanns og Husmanns fond og 4.500,00 kr. + 500,00 kr fra fra to private. Vi håber på at kunne få nye donationer, det er nødvendigt for at kunne fortsætte vores tilbud til medlemmerne af skizofreniforeningen. Vi får 50.000,00 kr pr. år fra Sind til vores 1900 medlemmere.