politiske mål

Skizofreniforeningens overordnede mål er at skabe et bedre liv for Skizofreniramte mennesker. Skizofreniramte mennesker har brug for tryghed, sikkerhed, forudsigelighed og gode rammer for at bedre tilværelsen og recovery-forløbet. Dette er ment som et dynamisk papir, som løbende vil blive justeret og nye punkter tilføjet.

Mål i forbindelse med behandling:

1. Vederlagsfri psykosemedicin til Skizofreniramte herunder depotmedicin.
Begrundelse: Skizofreniforeningen går ind for mindst mulig brug af medicin. Mange Skizofreniramte er meget bekymrede over at tage medicin. Ofte holder de op med at tage den nødvendige medicin med efterfølgende psykose og indlæggelse som konsekvens. Vederlagsfri psykosemedicin gives meget forskelligt. Som reglerne er nu, kan der kun gives vederlagsfri psykosemedicin i en toårs periode. Denne tidsbegrænsning bør ophæves, så alle Skizofreniramte har mulighed for altid at få vederlagsfri medicin. Alle skal have mulighed for og tilskyndes til at få depotmedicin.

2. Mere oplysning om og mere brug af depotmedicin.
Begrundelse: Depotmedicin gives som injektion hver 14 dag eller en gang om måneden. Ved brug af depotmedicin er der større mulighed for at følge den enkelte, da vedkommende en gang om måneden eller hver 14. dag træffer sundhedspersonale. Ved depotmedicin kan der gives mindre doser end ved piller. Der er større tryghed både for den skizofreniramte og de pårørende, da det klart fremgår, at vedkommende får sin medicin, i modsætning til, hvis vedkommende tager piller.

3. Skizofreniramte skal fra sygdommens start have gratis adgang til meningsfyldt aktivitet i hverdagen.
Begrundelse: Mange Skizofreniramte isolerer sig og er inaktive, hvilket er et stort problem. Denne gruppe har også en kortere gennemsnitlig levealder end normalbefolkningen, og dette bør der gøres noget ved. Der gives mange tilbud for skizofreniramte såsom væresteder. Intentionerne er udmærkede, men mange skizofreniramte vil hellere være sammen med mennesker, som ikke er patienter i psykiatrien, men som forstår de skizofreniramtes udfordringer og helbredsmæssige begrænsninger. Gratis og fri adgang til fysisk- og mentalt sundhedsfremmende aktiviteter kunne mindske isolationen. Tilbud om psykoterapi, kognitiv træning og træning i sociale færdigheder bør gives til alle, da disse tilbud er vigtige for, at de skizofreniramte kan deltage i et positivt socialt fællesskab.

4. Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger bør der være mulighed for aktiviteter – fysiske og kreative.
Begrundelse: Der er i øjeblikket ikke tilstrækkelige aktivitetstilbud, og det er vigtigt, at indlæggelsen bliver så positiv som muligt.

5. Når en person får diagnosen skizofreni, bør vedkommende komme på en økonomisk ordning, der svarer til førtidspension. Målet er et økonomisk trygt hverdagsliv.
Begrundelse: Dette vil give mulighed for at den skizofreniramte kan komme bedst og hurtigst muligt igennem afklaringsfasen og behandlingsfasen og ikke oveni have økonomiske problemer. Det vil kunne spare samfundet for en del penge, idet det offentlige vil have et incitament til hurtigt at tilbyde den skizofreniramte et revalideringsforløb et flexjob eller førtidspension eller et almindeligt arbejde. I afklaringsperioden bør den skizofreniramte ifølge § 103 ordningen i Serviceloven tilbydes beskyttet beskæftigelse.

6. Der bør aldrig kunne trækkes penge fra den Skizofreniramtes overførselsindkomst.
Begrundelse: Hvis den Skizofreniramte udebliver fra en samtale, bør sagsbehandleren kontakte personen/behandleren i psykiatrien og undersøge, om der er tilbagefald og brug for hjælp.

Mål i forbindelse med adgang til arbejdsmarkedet:

7. Jobcentrenes arbejdsindsats bliver specialiseret overfor de skizofreniramte.
Begrundelse: Hvis enkelte sagsbehandlere på Jobcentrene har et specielt kendskab til skizofreni, vil de bedre kunne forstå og respektere de reaktionsmønstre, der ofte er karakteristisk for skizofreniramte.

8. Jobcentre i kommunerne skal samarbejde med den behandlende psykiatri.
Begrundelse: Et tæt samarbejde vil skabe den bedste vej til arbejdsmarkedet, og en respekt for psykiatriens indstillinger vil fremme mulighederne herfor.

9. At speciallægeerklæringerne følges, når det gælder skizofreniramte.
Begrundelse: Kommunerne giver massevis af penge til specialerklæringer, som gang på gang bliver underkendt. Det er ikke rimeligt, at man beder om eksperternes råd, men ikke handler efter dem. Derfor bør kommunerne følge speciallægernes erklæringer.

10. Møder mellem skizofreniramte og Jobcentre skal kunne finde sted i Opus eller Distriktspsykiatrien.
Begrundelse: Dette vil skabe en tryghed for den skizofreniramte. Jobcentrene er ofte  et travlt og uroligt sted for en skizofreniramt. Det er vigtigt at den skizofreniramte er i vante rammer.

11. Mere oplysning om mulighederne for beskæftigelse for skizofreniramte førtidspensionister.
Begrundelse: Ifølge Serviceloven §103 skal kommunalbestyrelsen tilbyde beskyttet beskæftigelse til skizofreniramte førtidspensionister. Dette er et godt tilbud til skizofreniramte, som føler sig ensomme og isolerede og bør derfor bruges i større udstrækning.

September 2018