Referat fra generalforsamlingen

Generalforsamling i Skizofreniforeningen
torsdag den 10. juni 2021 kl. 17.00 i
SKT. Thomas` menighedshus, Rolighedsvej 23A, Frederiksberg.

Formandens beretning for 2021.

Jeg vil begynde med at byde alle velkommen til generalforsamling i Skizofreniforeningen. Generalforsamlingen burde være afholdt i løbet af marts måned. Først nu er det igen forsvarligt og lovligt i forhold til Covid-situationen at samles.
Det er dejligt at se så mange både kendte og nye ansigter, og for første gang også på deltagere via zoom.

Jeg ved, at der er flere helt nye medlemmer til stede, som har meldt sig
ind under pandemien, hvor vi ligesom andre foreninger har haft en særlig udfordring.En særlig velkomst til jer.
Vi håber, I bliver glade for jeres medlemskab og den indflydelse, støtte og inspiration, I har mulighed at få som medlemmer.
Det er på generalforsamlingen, at alle medlemmer har indflydelse på, hvem der skal vælges til at stå for det daglige arbejde i bestyrelsen og dermed præge arbejdet i skizofreniforeningen.

Aftenens foredragsholder skulle have været Karin Garde, som ville have talt om Per Vestergaard bog om den klassiske psykiatris historie. I stedet vil Hans Henrik Ockelmann

Jeg vil gerne præsentere jer for bestyrelsen og komme med lidt forklaring.

Bestyrelsens medlemmer er:

næstformænd Susan Feldtskov og Holger Steinrud.

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Carsten Vilken, Karin Garde, Hans Henrik Ockelmann,Fortælle om vejen mod retspsykiatrien. Bente Friborg, Merethe Nordentoft, Svend Riskær, Eli Sørensen og mig selv Hans-Jørgen Dalager.

Jeg trådte ind som formand ved årsskiftet altså per 1. januar 2021. Skizofreniforeningens aktiviteter og arrangementer har for en stor dels vedkommende været over zoom, altså viralt, det har været medvirkende til, at skizofreniforeningen har kunnet dækker et stort geografisk område- altså hele landet. Vi er jo landsdækkende. Når pandemien forhåbentlig går over, og vi alle er vaccinerede og dermed kan mødes fysisk igen, vil vi fortsat også holde møder viralt for at vedblive med at dække hele landet og dermed tilgodese vore medlemmer i hele landet.

Vi har afholdt to zoommøder/foredrag med psykolog Lotte Arhensback over emnet: Psykoterapeutisk behandling af skizofreni. Der deltog ca. 70 tilhørere fordelt over hele landet.
Desuden har vi haft en undervisningsrække fordelt over seks zoommøder med undervisning i kognitiv terapi i forhold til skizofreni. Underviseren var Bjarke Burkhal. Undervisningen har været en stor succes og vil blive gentaget til efteråret.

Bestyrelsesmøder i 2021.

Bestyrelsen har afholdt bestyrelsesmøder en gang om måneden den første torsdag i hver måned- og de fleste gange over Zoom pga. Coronasituationen.

Bestyrelsen har været særdeles aktiv, alle byder ind med de kompetencer, interesser og kræfter, den enkelte har til gavn for vores medlemmer og Skizofreniforeningen. Vi ønsker fortsat, at sammensætningen af bestyrelsen skal være så bred som mulig både med hovedvægt på personlig og direkte erfaringer med skizofreni, professionel erfaring med skizofrenibehandling og gerne geografisk spredning.

Derfor arbejder vi fortsat bevidst på, at når vi fordeler opgaver i bestyrelsen, er det afgørende, at der lyttes til den enkeltes interesser, motivation og evner til at løse opgaverne. Vi spænder vidt, nogle vil gerne deltage i messer og stande, andre har styrker i forhold til at skrive til offentligheden og politiske partier, andre arrangerer foredrag og tager kontakt til foredragsholdere, være praktiske i forhold til arrangementer såsom madklubben eller udflugter m.m.

Derfor er det vigtigt, før vi går til valg senere på aftenen at understrege, at alle kan bruges i bestyrelsesarbejdet. Vi ønsker at afholde vore aktiviteter forskellige steder, men zoommøder er kommet for at blive.
Hele landet er kommet med. Vi har medlemmer over hele landet, så vi er kommet et skridt nærmere med at blive rigtig landsdækkende.

Bestyrelsesmøder og møder vil fortsat foregå på L.I. Brandesvej på Frederiksberg, men der vil også blive afholdt zoommøder og møder i provinsen.

Det nordiske samarbejde.

Målet for møderne er at starte en diskussion om, hvordan netværket kan finde almindelige kliniske målinger i de nordiske lande (fx re-hospitalisering, tilbagefald i psykose osv.), og muligheden for at danne en database med disse målinger. En fremtidig database vil gøre det muligt for netværket at sammenligne data, f.eks. indlæggelser, tilbagefald og samlet patientbehandling inden for de nordiske lande.

Disse data kan derefter bruges til uddannelsesmæssige formål, til ansøgninger om tilskud såvel som til dannelse af meninger. Desuden kunne de kliniske målinger bruges yderligere til at evaluere, hvor godt de kliniske retningslinjer anvendes og følges i de nordiske lande. De sidste kan bruges også politisk til at forbedre forholdene for skizofrene også her i Danmark.

Skizofreniforeningens politiske mål.
Der er blevet udarbejdet og revideret ønsker til en ny psykiatrilov.

Skriftet har følgende overskrifter:
Skizofreniforeningens overordnede mål er at skabe et bedre liv for
skizofreniramte mennesker, dvs. både patienter og deres pårørende.
Skizofreniramte mennesker har brug for tryghed, sikkerhed, forudsigelighed og gode rammer for at bedre tilværelsen og recovery-forløbet. Patienternes pårørende har brug for vejledning, støtte og samarbejde for at kunne bistå bedst muligt i støtte til patienterne og i samarbejde om behandling.

Mål i forbindelse med behandling

  1. Behandlingsgaranti og hospitalsbehandling af skizofreniramte.
  2. Behandlingen i psykiatrien må sidestilles med somatikken, dvs. at patienter, som henvender sig med symptomer ikke må afvises, men bør som i somatikken undersøges og udredes og efter behov indlægges med den behandlingsgaranti, vi kender fra somatikken.
  3. Tvang i psykiatrien.
  4. Der er behov for et mere nuanceret billede af tvang i psykiatrien.
  1. Vederlagsfri psykosemedicin til skizofreniramte herunder prioritering af depotmedicin.
  2. De pårørendes rolle og inddragelse i skizofrenibehandlingen.
  3. Skizofreniramte skal fra sygdommens start have gratis adgang til meningsfyldt aktivitet i hverdagen.
  4. Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger bør der væremulighed for aktiviteter – fysiske og kreative.

Mål i forbindelse med et trygt hverdagsliv

1. Når en person får diagnosen skizofreni, bør vedkommende komme på en økonomisk ordning, der svarer til førtidspension.

Mål i forbindelse med adgang til arbejdsmarkedet

  1. Jobcentrenes arbejdsindsats bliver specialiseret overfor de skizofreniramte.
  2. Jobcentre i kommunerne skal samarbejde med den behandlende psykiatri.
  3. At speciallægeerklæringerne følges når det gælder skizofreniramte.
  4. Møder mellem skizofreniramte og jobcentre skal kunne finde sted i Opus eller Distriktspsykiatrien.
  5. Mere oplysning om mulighederne for beskæftigelse for skizofreniramte førtidspensionister.

Skizofreniforeningen er gået aktivt ind i at danne fællesskaber:

Fællesskaber:

Har til formål at fremmer mental sundhed og kan føre til et mere aktivt og mindre ensomt liv i forhold til de udfordringer og vanskeligheder, skizofreni medfører for både personen selv og de pårørende. Netop derfor har Skizofreniforeningen lanceret et tilbud om at deltage i et fællesskab med andre borgere, der deler samme udfordring i og omkring psykiske vanskeligheder.

Indsatsen er både rettet mod borgere, der lever med psykiske vanskeligheder og deres pårørende.
Der er og vil blive oprettet følgende 4 kategorier:

  1. Pårørende
  2. Skizofreniramte.
  3. Blandet.
  4. Pårørende til borgere dømt til behandling på psykiatriske afsnit.

Bisidderordning/rådgivning af patienter og pårørende.

Skizofreniforeningen har udarbejdet egen bisidderordning, som henvender sig til netop de skizofreniramte. Vi er i stigende grad blevet brugt som rådgivning af patienter og pårørende.
Denne kendsgerning, at vi bliver brugt til begge funktioner, har gjort, at vi på hjemmesiden annoncerer med både rådgivning og bisidderfunktion. enten via mail eller telefonisk.

Visioner, problemfelter og kommende udfordringer:

Til slut vil jeg nævne fire områder, som vi ofte får henvendelser om i Skizofreniforeningen.

     1. Mere og ordentlig behandlingsmuligheder, færdigbehandling, sengepladser.

  1. Retspsykiatriens tidsbegrænsning føles urimelig.
  2. Socialpædagogiske tilbud, behandlingsmuligheder og ordentlig langtidsbehandling
  3. Diagnosen skizofreni på godt og ondt. Diagnosen er til gavn, når den åbner døre for behandling, men til skade, når man har været symptomfri over tid.