Prioriter psykiatrien i valgkampen

Af Holger Steinrud, formand for Skizofreniforeningen
Eyvind Vesselbo, kultursociolog, mag. art tidl. MF, socialordfører (V)

Psykiatrien må og skal ind som et vigtigt tema i det kommende valgkamp til Folketinget. I disse år er 33% af alle danskere på en eller anden måde i berøring med psykiatrien.

Derfor er psykiske lidelser en folkesygdom, som man må behandle som sådan. Blandt de grupper, som er hårdest ramte er personer med skizofrenisygdom, hvor tallet i mange år har ligget på ca. 25.000, som er ramt af denne sygdom.

Psykiatrien som behandlingsredskab har udviklet sig fra tidligere væsentligst at omhandle de tunge diagnoser som skizofreni og bipolar lidelse, til nu efterhånden også at omfatte en række andre diagnoser såsom ADHD, autisme, depression, angst, spiseforstyrrelser og selvskade m.m.

Hele spektret af psykiske lidelser, som nu behandles i psykiatrien giver kæmpe ressourceproblemer, som betyder besparelser på de tungeste diagnoser. Man har igennem mange år nedlagt sengepladser i psykiatrien i håb om, at også alle med de tunge diagnoser kunne profitere af ambulant behandling. Denne tese holdt ikke. På det seneste har man da også  erkendt, at i forbindelse med presset på psykiatriske indlæggelser, er behovet så stort, at der naturligvis er brug for mange flere pladser. Dette bør være et meget vigtigt tema i valgkampen.

Den seneste undersøgelse af de hårdest ramte skizofrenipatienter viser, at med den eksplosive tilgang af patienter i retspsykiatrien, som har fundet sted, ville 74% af patienterne have klaret sig fri af denne sidste endestation – nemlig retspsykiatrien –  såfremt der i den almene psykiatri havde været ressourcer nok til den behandling, som er så vigtig for denne patientgruppe. Det drejer sig om at skabe trygge rammer, forudsigelighed, psykiatrisk tilsyn på stedet, så behandlingen løbende kan reguleres, psykoterapeutisk behandling og det, som alle syge som raske har brug for – en personlig omsorg og meningsfyldt beskæftigelse.

Alle disse patienter er omgivet af venner og pårørende, som hele tiden lever med bekymringer og uro for de patienter, som ligger under for denne underprioriterede del af sundhedsvæsenet. Det er nu på tide, at der bliver råbt op, så markant, at det i valgkampen og efter valget blinker med store advarselslys på Christiansborg.

Det er ikke til at forstå, at psykiatrien, herunder behandlingen og hjælpen til skizofreniramte, år efter år fortsætter med at være nedprioriteret. Det er heller ikke til at forstå, at størstedelen af de bevillinger, som skulle gå til psykiatrien hidtil er blevet finansieret gennem satspuljen. Det betyder at psykiatrien ikke har samme menneskelige og økonomiske status som andre sygdomme. Samtidig har det vist sig at store dele af de beløb, der var afsat til psykiatrien i satspuljen, end ikke blev udbetalt.

Nu er satspuljen nedlagt og ingen ved endnu, hvordan de midler, der tidligere var i denne pulje skal administreres. Det burde de enkelte partier i valgkampen give et klart svar på. Det er klart, psykiatrien ligesom andre dele af sundhedssektoren skal finansieres med faste bevillinger på finansloven, og ikke bare gennem midlertidige puljer. Det betyder dog  ikke, at der ikke fremover skal være nogle puljer, som kan søges til udviklende arbejde i psykiatrien.

Psykiatrien har krav på et klart svar fra politikerne om fremtidens psykiatriske behandling og økonomi. Der er brug for, at politikerne på dette område træder i karakter bl.a. fordi patienter med psykiske lidelser ikke altid kan advokere for sig selv, og fordi pårørende ikke altid har de nødvendige kræfter til at råbe op, og nogle føler, at psykisk sygdom er skamfuldt og et tabubelagt emne. Men trods alt er disse mange tusinder også vælgere ved det kommende folketingsvalg, og derfor har de krav på respekt fra det politiske system. Så bring nu psykiatrien på den politiske dagsorden.

Giv psykiatrien en chance.