Kom til Temamøde ”Om mental sundhed” – 26. oktober 2017

 Skizofreniforeningen inviterer til møde torsdag den 26. oktober kl. 17.

Mødet afholdes i Sct. Thomas Kirkes foredragssal i sognehuset, Rolighedsvej 23A, Frederiksberg (lidt tilbagetrukket fra vejen).

Deltagelse i mødet er gratis og åbent for alle interesserede!

Temaet behandles af GUDRUN BODIN, cand. psych., ph.d.

Gudrun Bodin har arbejdet på hospital, behandlingshjem og rådgivningscenter og de sidste 30 år som psykoanalytiker.

Gudrun Bodin udtaler:

Langt de fleste ved hvad de skal spise for at få en stærk og sund krop og hvad vi skal undgå for ikke at blive for tykke eller tynde. ”Du bliver hvad du spiser”, siger man. Det mærkelige er, at selv om vi med vores hoved ved hvad vi burde gøre, så gør vi det ikke altid. Ligesom kroppen har behov for næring for at fungere, har vi mennesker et medfødt behov for at være i relationer med andre.

I gode relationer føler vi os set, hørt og forstået, og det udvikler vores mentale fordøjelsessystem. ”Du bliver hvad du oplever” kan man også sige, fordi vi formes gennem vores gode og onde oplevelser. Mit foredrag vil handle om hvordan man gennem gode relationer opbygger en sund mental fordøjelse, men også om hvordan man selv kan være med til at ødelægge den og ende med, ligesom der står i biblen: ”det gode jeg vil, gør jeg ikke, men det onde jeg ikke vil, det gør jeg.”