- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Behandlingsdom uden tidsbegrænsning. Dømt til behandling – til evig tid?
29. september 2020 @ 17:00 - 19:00
GratisOBS:
Debatmødet “Dømt til behandling” den 29.9. kl. 17 afholdes som planlagt,
dog med den restriktion at at forsamlingen begrænses til max. 50 personer.
Kom i god tid hvis I vil have plads.
Skizofreniforeningen og Sind Frederiksberg inviterer til debatmødet med temaet
Behandlingsdom uden tidsbegrænsning. Dømt til behandling – til evig tid?
Mødet afholdes den 29. september kl. 17 – 19 i FESTAUDITORIET på Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Bülowsvej 17. FREDERIKSBERG.
Der er gratis adgang og alle er velkomne.
Debatten vil dreje sig om problemerne med, at mennesker, der har gjort sig skyldig i mindre lovovertrædelser, kan risikere at ”sidde fast” i psykiatrien uden at vide, hvornår de kan blive fri igen.
Dansk lov bestemmer, at mennesker, der var psykotiske i gerningsøjeblikket, som hovedregel ikke straffes, men i stedet bliver dømt til behandling. Patienter kan beskrive, hvordan de er tvunget til at underkaste sig det psykiatriske systems anvisninger – ofte under trussel om at blive tvangsindlagt.
Behandlerne oplever til gengæld, at behandlingsdommene hjælper patienterne til et langt mere ”normalt” og kriminalitetsfrit liv, så længe dommene varer og hvordan patienterne ofte stopper behandlingen og falder tilbage i kriminalitet, kort efter dommene er ophævet.
Pårørende-repræsentanten mener, at behandlingsdelen i bedste fald er fraværende og opleves helt overvejende at være direkte nedbrydende, og strafdelen er ødelæggende for både den dømtes og hans pårørendes livskvalitet.
Dette og andre dilemmaer vil blive drøftet af et panel med særlig indsigt i problemerne:
NANNA LA COUR, jurist ved Statsadvokaten i København
HANS HENRIK OCKELMANN, overlæge ved retspsykiatrien i Region Hovedstaden.
SVEN RISKÆR, far til en retspsykiatrisk patient.
SHAUN VELAIDUM, recovery-mentor ved retspsykiatrien i Region Hovedstaden og tidligere patient.
Ordstyrer ved debatten er Holger Steinrud, Skizofreniforeningen.
Vi ser frem til mødedeltagernes kommentarer og ideer om temaet.