Vaccination af personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 

Skrivelse til regionerne om:

Vaccination af personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 

Personer med særligt øget risiko for alvorligt forløb med COVID-19 prioriteres blandt de første til vaccination  

Alle personer i Danmark, som vaccinerne er godkendt til, bliver tilbudt vaccination mod COVID-19.  

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle personer med sygdomme eller tilstande,  der giver en øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, bliver vaccineret inden for en kort periode (forventeligt foråret 2021). Ud af gruppen af  personer med øget risiko for et alvorligt forløb, vil en andel være i særlig øget risiko. 

I den første del af udrulningen af vaccinationsindsatsen, er der begrænsede  leverancer. Derfor vil det være nødvendigt, at vaccination i første ombæring  tilbydes til personer, som har en særligt øget risiko for et alvorligt forløb  med COVID-19, det vil sige i tilfælde af smitte har en særligt høj risiko for indlæggelse og død. 

En læge kan visitere en person med særligt øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 til vaccination, sådan at de kan blive vaccineret som nogle  af de første. Personer med særligt øget risiko defineres nærmere nedefor. 

Hvilke sygdomme og tilstande giver særligt øget risiko for et alvorlig forløb  med COVID-19? 

En række sygdomme og tilstande er forbundet med en øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-191.  

Generelt vil personer i særligt øget risiko for et alvorligt forløb med CO VID-19 være patienter med aktuel sygehuskontakt og høj sværhedsgrad af én eller flere af de sygdomme eller tilstande, der er angivet i bilag 1.  

Se hele skrivelsen her.

Fællesspisninger aflyses frem til 2021

Skizofreniforeningens fællesspisninger i efteråret aflyses på grund af Corona situationen.
Vi glæder os til at genoptage disse arrangementer forhåbentlig i det nye år.

Formandens beretning 2020

Skizofreniforeningen årsberetning 2020.

Skizofreniforeningen har siden sidste generalforsamling i marts 2019 udfoldet sin virksomhed på mange felter.  Vi har holdt foredrag og høring og begyndte sæsonen med: 

Henrik Rindom foredrag om skizofreni og misbrug den 23.5. Mødet blev afholdt sammen med Sind Frederiksberg. 

Den 28.8. havde vi en dejlig fællesudflugt til Sct. Hans Have.

Vi har deltaget i arbejdsgruppen i det sociale netværk med henblik på psykiatritopmødet og aktiviteter i psykiatriugen. Ud af det kom en workshop på Psykiatritopmødet 5.10 om ”Tavshedspligt” og i psykiatriugen et møde  i Kolding 30.9 og et i Farum den 2.oktober begge  med titlen ”den nødlidende psykiatri”. Ved møderne deltog Gitte Ahle, fmd. Dansk Psykiatrisk Selskab og overlæge Karin Garde samt publikum. Resultatet er et katalog af synspunkter.

Den 29.10. var foreningen medarrangører af skizofrenimøde i Vejle. Emnet var ”Udskrevet med en skizofreni-diagnose. Hvem/hvad kan og skal hjælpe?” Ved Psykiatrisk overlæge Signe Dolmer og psykolog Tine  Holm.

Den 27.11. lykkedes det at stable en Høring på benene på Christiansborg med titlen ”Det påkrævede løft i Skizofrenibehandlingen som det bør udmøntes i en ny psykiatriplan” .

Værter for arrangementet var psykiatriordførere fra Socialdemokratiet og Enhedslisten og oplægsholdere var overlæge Gitte Ahle, professor Merete  Nordentoft og overlæge, lektor Julie Nordgaard. Emnerne var hospitalspsykiatrien, den ambulante psykiatri og socialpsykiatrien. Ud af det kom en række stikord, som er lige til at bruge for det politiske niveau og som kan ses på hjemmesiden.

Før jul den 4.12. nåede vi et foredrag af overlæge Birgit Bundesen som er leder af et forskningsprojekt ”Kunst og mental sundhed”. Birgit fortalte om skriveværksteder for patienterne i samarbejde med professionelle forfattere.

I det ny år har vi den 23.januar fået et inspirerende oplæg om kognitiv terapi ved Bjarke Buhrkall.

Den 8.02. har Sikzofreniforeningen været medarrangør af en temadag med regionspolitiker Villy Søvndal omkring Danmarks største folkesygdom som nu er de psykiske sygdomme.

Skizofreniforeningen har i den forløbne tid afholdt en lang række pårørendecafe-møder. Vi har holdt hyggelige runder med fællesspisning i lokalerne hos Sind.

I december blev vi optaget som medlemmer i Psykiatrialliancen og ser frem til et samarbejde hvor vi kan fremme vore mål.

I forlængelse af psykiatritopmødet rundsendte vi et spørgeskema om tavshedspligt til foreningens pårørende medlemmer. Besvarelserne er ved at blive gjort op og efterfølgende vil der blive arbejdet på at få en praksis omkring tavshedspligt som bør være ensartet i alle instanser og ikke udelukker de pårørende p.gr. af tilfældigheder.

Skizofreniforeningen har i løbet af året lavet egen bisidderordning, som henvender sig til netop de skizofreniramte. Vi kan samtidig pege på udstrakt rådgivning af patienter og pårørende enten via mail eller tlf.

En af de seneste tiltag er et fællesmøde med Skizofreniforeninger i  de andre nordiske lande med henblik at skabe en fælles platform med formål at bedre forholdene for skizofreniramte i Norden .

Fremtiden vil indeholde en videreudvikling af de spor som nu er lagt ud.

I gang igen efter corona

Vi er lige nu startet op efter Corona nedlukningen og påtænker i efteråret at arrangere 3 foredrag samt et kursusforløb om kognitiv terapi. Vi sender snarest mere detaljerede oplysninger ud til jer.

Valgløfterne og den nødlidende Psykiatri.

Under Mental Days i ugen op til Psykiatritopmødet afholdt Skizofreniforeningen i regi af Det Sociale Netværk 2 møder: den 30. september i Kolding og den 2. Oktober i Farum for at belyse psykiatriens behov i forhold til de mange økonomiske tilsagn stillet i udsigt under valgkampen.

På møderne var der oplæg fra Gitte Ahle, overlæge og fmd. Dansk Psykiatrisk Selskab, Karin Garde, overlæge, fmd. for Sct. Hans Have og leder af Kunstmuseet på Sct. Hans og Holger Steinrud fmd. for Skizofreniforeningen.

Sammen med de fremmødte samles udsagn og erfaringer fra de to møder og sendes som åbent brev til Sundhedsministeren og Sundhedsudvalget i Folketinget.

For at genoprette en værdig psykiatrisk behandling peger pilen på, at de allermest syge skizofreniramte patienter har brug for et massiv løft i behandlingen. Denne gruppe har brug for trygge rammer, ro, forudsigelighed og i bedringsforløbet et meningsfuldt liv (noget at stå op til). Historisk er det hvad asylet kunne bidrage med, men tiden og nedskæring af langtidspladser (sengepladser) har i vid udstrækning fjernet rammerne for psykiatrisk behandling, trygge ydre rammer og beskæftigelse med job eller lignende under samme tag.

Der nu brug for, at patienterne tages alvorligt, d. v. s. at personer der af egen drift henvender sig til psykiatrisk akutmodtagelse bliver budt velkommen og ikke afvist. Ingen opsøger af egen fri vilje et psykiatrisk akut afsnit bare for sjov.

Patienter, som møder på akut afsnit i psykotisk tilstand, skal modtages som velkomne gæster, også selvom de ikke kan identificere sig. Psykotiske patienter, som er indlagt ved tvang, bør ikke have mulighed for at udskrive sig selv ved at nægte at lade sig medicinere eller behandle, selvfølgelig forudsat at opfylder de betingelser der er for tilbageholdelse ved tvang. For de alvorligst syge skizofreniramte patienter gælder, at de er allernederst i sygdomshierarkiet, også indenfor psykiatrien. Behandlingen på almenpsykiatriske afdelinger er for kortvarig og utilstrækkelig, og udskrivning foregår af forskellige grunde alt for tidligt.
Resultatet bliver en behandling, som i bedste fald efterlader de allermest syge til et ambulant forløb, som de måske slet ikke er i stand til at gøre brug af.

Der er mere end nogensinde behov for en værdighed i den psykiatriske behandling, med andre ord en individuel behandling af patienterne. Der er ikke to skizofreniramte patienter, der er ens i deres forløb, og de er ikke alle sammen lige hårdt ramt, hvilket
råber på en individuel behandling og et individuelt forløb for patienterne.

Det er ikke noget mirakel, at personalet i øjeblikket flygter fra psykiatrien, da de oplever, at der ikke er tid og plads til den individuelle behandling, som skaber betingelser for de kendte behov: Ro – tid nok – trygge rammer – og ikke mindst et stabilt, tillidsskabende behandler-team. For at genoprette psykiatrien for de hårdest ramte må vi derfor rulle pendulet tilbage og prioritere langt flere langtidspladser (sengepladser), indtil der er skabt en langt bedre balance i behandlingen.

Som det ser ud i dag betragter patienterne ofte den psykiatriske afdeling som fjenden. Der er ikke tid til at lytte. Der er ikke plads til dialog. Respekten, som skulle være gensidig, findes ikke. Det personale, som skulle lytte og dæmpe konflikter på afdelingen, har ikke tid – og hvad gør man så? Man udøver tvang.

Det drejer sig om på sigt at skabe en værdig psykiatri både for patienter og personale. Det er en katastrofe, at dobbeltdiagnose-patienter ikke kan blive behandlet i regionen simultant med deres psykiske sygdom. Som det er nu, er det opfattelsen, at psykiatrien kun medicinerer, men psykiatrien kan meget mere, som desværre ikke kommer til udfoldelse i dag.

Det vigtigste for både patienter og personale er, at der er et berettiget håb, d. v. s. at der er 1 styringsenhed overfor det samlede patientforløb, både når patienten befinder sig i hospitalspsykiatrien, i den ambulante psykiatri og i socialpsykiatrien. Patienter
og pårørende er bedøvende ligeglade med, om det er regionen eller kommunen, der betaler. Derfor er der grund til at pege på, at både den ambulante psykiatri og socialpsykiatrien ligeledes har behov for et markant løft for at gøre plads til et værdigt patientforløb.

Referat fra de to møder er sammenstillet af
Holger Steinrud
Fmd. for Skizofreniforeningen