Prioriter psykiatrien i valgkampen

Af Holger Steinrud, formand for Skizofreniforeningen
Eyvind Vesselbo, kultursociolog, mag. art tidl. MF, socialordfører (V)

Psykiatrien må og skal ind som et vigtigt tema i det kommende valgkamp til Folketinget. I disse år er 33% af alle danskere på en eller anden måde i berøring med psykiatrien.

Derfor er psykiske lidelser en folkesygdom, som man må behandle som sådan. Blandt de grupper, som er hårdest ramte er personer med skizofrenisygdom, hvor tallet i mange år har ligget på ca. 25.000, som er ramt af denne sygdom.

Psykiatrien som behandlingsredskab har udviklet sig fra tidligere væsentligst at omhandle de tunge diagnoser som skizofreni og bipolar lidelse, til nu efterhånden også at omfatte en række andre diagnoser såsom ADHD, autisme, depression, angst, spiseforstyrrelser og selvskade m.m.

Hele spektret af psykiske lidelser, som nu behandles i psykiatrien giver kæmpe ressourceproblemer, som betyder besparelser på de tungeste diagnoser. Man har igennem mange år nedlagt sengepladser i psykiatrien i håb om, at også alle med de tunge diagnoser kunne profitere af ambulant behandling. Denne tese holdt ikke. På det seneste har man da også  erkendt, at i forbindelse med presset på psykiatriske indlæggelser, er behovet så stort, at der naturligvis er brug for mange flere pladser. Dette bør være et meget vigtigt tema i valgkampen.

Den seneste undersøgelse af de hårdest ramte skizofrenipatienter viser, at med den eksplosive tilgang af patienter i retspsykiatrien, som har fundet sted, ville 74% af patienterne have klaret sig fri af denne sidste endestation – nemlig retspsykiatrien –  såfremt der i den almene psykiatri havde været ressourcer nok til den behandling, som er så vigtig for denne patientgruppe. Det drejer sig om at skabe trygge rammer, forudsigelighed, psykiatrisk tilsyn på stedet, så behandlingen løbende kan reguleres, psykoterapeutisk behandling og det, som alle syge som raske har brug for – en personlig omsorg og meningsfyldt beskæftigelse.

Alle disse patienter er omgivet af venner og pårørende, som hele tiden lever med bekymringer og uro for de patienter, som ligger under for denne underprioriterede del af sundhedsvæsenet. Det er nu på tide, at der bliver råbt op, så markant, at det i valgkampen og efter valget blinker med store advarselslys på Christiansborg.

Det er ikke til at forstå, at psykiatrien, herunder behandlingen og hjælpen til skizofreniramte, år efter år fortsætter med at være nedprioriteret. Det er heller ikke til at forstå, at størstedelen af de bevillinger, som skulle gå til psykiatrien hidtil er blevet finansieret gennem satspuljen. Det betyder at psykiatrien ikke har samme menneskelige og økonomiske status som andre sygdomme. Samtidig har det vist sig at store dele af de beløb, der var afsat til psykiatrien i satspuljen, end ikke blev udbetalt.

Nu er satspuljen nedlagt og ingen ved endnu, hvordan de midler, der tidligere var i denne pulje skal administreres. Det burde de enkelte partier i valgkampen give et klart svar på. Det er klart, psykiatrien ligesom andre dele af sundhedssektoren skal finansieres med faste bevillinger på finansloven, og ikke bare gennem midlertidige puljer. Det betyder dog  ikke, at der ikke fremover skal være nogle puljer, som kan søges til udviklende arbejde i psykiatrien.

Psykiatrien har krav på et klart svar fra politikerne om fremtidens psykiatriske behandling og økonomi. Der er brug for, at politikerne på dette område træder i karakter bl.a. fordi patienter med psykiske lidelser ikke altid kan advokere for sig selv, og fordi pårørende ikke altid har de nødvendige kræfter til at råbe op, og nogle føler, at psykisk sygdom er skamfuldt og et tabubelagt emne. Men trods alt er disse mange tusinder også vælgere ved det kommende folketingsvalg, og derfor har de krav på respekt fra det politiske system. Så bring nu psykiatrien på den politiske dagsorden.

Giv psykiatrien en chance.

Formands beretning 2018

Den 21. marts 2019, blev der afholdt generalforsamling i Skizofreniforeningen.

Læs her formandens beretning for 2018 https://www.skizofreniforeningen.dk/wp-content/uploads/2019/03/beretning-2019.docx

Husk generalforsamling i Skizofreniforeningen

Generalforsamlingen afholdes torsdag den 21. Marts, 2019 kl. 17 – 19 L.I. Brandes Alle 1, Frederiksberg

Dagsorden:

Vi har tidligere annonceret, at Poul Nyrup ville komme til vores Generalforsamling, men har desværre meldt fra – men har lovet at komme en anden gang.

  1. Valg af dirigent
  2. Årsberetning / Bente
  3. Regnskab og Budget / Helle
  4. Indkomne forslag (skal være indkommet senest 1 uge før generalforsamlingen)
  5. Valg af bestyrelse
  6. Valg af revisor
  7. Ideer og diskussion af kommende aktiviteter og mulighed for deltagelse i vores gruppeaktiviteter: Fællesspisning, politikgruppe, cafe-gruppe, landsdækkende aktiviteter og eventuelt kognitiv terapigruppe, hjemmesidegruppe, og eventuelt andre grupper?
  8. Eventuelt

Deltagere fra Fyn og Jylland kan få et beskedent tilskud til transport.

Tilmelding: Da vi vil servere et lille traktement vil vi gerne have tilmelding til Bente (bentefriborg@gmail.com, 21720112 senest tirsdag den 19 marts.

Bestyrelsen i Skizofreniforeningen

Bisidderordning

Som noget nyt vil Skizofreniforeningen nu tilbyde en bisidderordning, hvor alle de frivillige bisiddere har et specielt kendskab til Skizofreni.

Du har ret til en bisidder, når du skal til møde med det offentlige. Det er op til dig selv at vælge, hvem der skal være din bisidder. Det kan være et familiemedlem eller en ven – eller som noget nyt –  en bisidder fra Skizofreniforeningen. Det er kun skizofreniramte, vi kan tilbyde at være bisiddere for.

Da vi indtil videre har få bisiddere, kan vi ikke garantere, at vi altid kan skaffe en bisidder.

For yderligere oplysninger henvises til

København og Sjælland: Bente Friborg, bentefriborg@gmail.com;  21720112

Fyn: Søren Friborg, sfriborg@dadlnet.dk; 21664250  

Jylland: Hans Jørgen Dalager, hjdalager@gmail.com; 24407682

B

Skizofreniforeningens Politiske Mål – September 2018

Skizofreniforeningens overordnede mål er at skabe et bedre liv for Skizofreniramte mennesker.

Skizofreniramte mennesker har brug for tryghed, sikkerhed, forudsigelighed og gode rammer for at bedre tilværelsen og recovery-forløbet.

Dette er ment som et dynamisk papir, som løbende vil blive justeret og nye punkter tilføjet.

Mål i forbindelse med behandling:

1. Vederlagsfri psykosemedicin til Skizofreniramte herunder depotmedicin.

Begrundelse: Skizofreniforeningen går ind for mindst mulig brug af medicin. Mange Skizofreniramte er meget bekymrede over at tage medicin. Ofte holder de op med at tage den nødvendige medicin med efterfølgende psykose og indlæggelse som konsekvens. Vederlagsfri psykosemedicin gives meget forskelligt. Som reglerne er nu, kan der kun gives vederlagsfri psykosemedicin i en 2 års periode. Denne tidsbegrænsning bør ophæves, så alle Skizofreniramte har mulighed for altid at få vederlagsfri medicin. Alle skal have mulighed for og tilskyndes til at få depotmedicin.

2. Mere oplysning om og mere brug af depotmedicin.

Begrundelse: Depotmedicin gives som injektion hver 14 dag eller en gang om måneden. Ved brug af depotmedicin er der større mulighed for at følge den enkelte person, da vedkommende en gang om måneden eller hver 14 dag træffer sundhedspersonale. Ved depotmedicin kan der gives mindre doser end ved piller. Der er større tryghed både for den Skizofreniramte og de pårørende, da det klart fremgår at vedkommende får sin medicin, i modsætning til, hvis vedkommende tager piller.

3. Skizofreniramte skal fra sygdommens start have gratis adgang til meningsfyldt aktivitet i hverdagen.

Begrundelse: Mange Skizofreniramte isolerer sig og er inaktive, hvilket er et stort problem. Denne gruppe har også en kortere gennemsnitlig levealder end normalbefolkningen, og dette bør der gøres noget ved. Der gives mange tilbud for Skizofreniramte såsom væresteder. Intentionerne er udmærkede, men mange Skizofreniramte vil hellere være sammen med mennesker, som ikke er patienter i psykiatrien, men som forstår de skizofreniramtes udfordringer og helbredsmæssige begrænsninger. Gratis og fri adgang til fysisk- og mentalt sundhedsfremmende aktiviteter
kunne mindske isolationen. Tilbud om psykoterapi, kognitiv træning og træning i sociale færdigheder bør gives til alle, da disse tilbud er vigtige for at de Skizofreniramte kan deltage i et positivt socialt fællesskab.

4. Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger bør der være mulighed for aktiviteter – fysiske og kreative.

Begrundelse: Der er i øjeblikket ikke tilstrækkelige aktivitets-tilbud og det er vigtigt at indlæggelsen bliver så positiv som muligt. Mål i forbindelse med et trygt hverdagsliv

5. Når en person får diagnosen skizofreni, bør vedkommende komme på en økonomisk ordning, der svarer til førtidspension.

Begrundelse: Dette vil give mulighed for at den Skizofreniramte kan komme bedst og hurtigst muligt igennem afklaringsfasen og behandlingsfasen og ikke oveni have økonomiske problemer. Det vil økonomisk kunne spare samfundet for en del penge, idet det offentlige vil have et incitament til hurtigt at tilbyde den Skizofreniramte et revalideringsforløb et flexjob eller førtidspension eller et almindeligt arbejde. I afklaringsperioden bør den Skizofreniramte ifølge § 103 ordningen i Serviceloven tilbydes beskyttet beskæftigelse.

6. Der bør aldrig kunne trækkes penge fra den Skizofreniramtes overførselsindkomst.

Begrundelse: Hvis den Skizofreniramte udebliver fra en samtale bør sagsbehandleren kontakte personen/behandleren i psykiatrien og undersøge, om der er tilbagefald og brug for hjælp.

Mål i forbindelse med adgang til arbejdsmarkedet:

7. Jobcentrenes arbejdsindsats bliver specialiseret overfor de Skizofreniramte.

Begrundelse: Hvis enkelte sagsbehandlere på Jobcentrene har et specielt kendskab til skizofreni vil de bedre kunne forstå og respektere de reaktionsmønstre, der ofte er karakteristisk for skizofreniramte.

8. Jobcentre i kommunerne skal samarbejde med den behandlende psykiatri.

Begrundelse: Et tæt samarbejde vil skabe den bedste vej til arbejdsmarkedet, og en respekt for psykiatriens indstillinger vil fremme mulighederne herfor.

9. At speciallægeerklæringerne følges når det gælder Skizofreniramte.

Begrundelse: Kommunerne giver massevis af penge til specialerklæringer, som gang på gang bliver underkendt. Det er ikke rimeligt, at man beder om eksperternes råd, men ikke handler efter dem. Derfor bør kommunerne følge speciallægernes erklæringer.

10. Møder mellem Skizofreniramte og Jobcentre skal kunne finde sted i Opus eller Distriktspsykiatrien.

Begrundelse: Dette vil skabe en tryghed for den Skizofreniramte, hvor Jobcentrene ofte er et travlt og for uroligt sted for en Skizofreniramt. Det er vigtigt at den Skizofreniramte er i vante rammer.

11. Mere oplysning om mulighederne for beskæftigelse for Skizofreniramte førtidspensionister.

Begrundelse: Ifølge Serviceloven §103 skal kommunalbestyrelsen tilbyde beskyttet beskæftigelse til Skizofreniramte førtidspensionister. Dette er et godt tilbud til Skizofreniramte som føler sig ensomme og isolerede og bør derfor bruges i større udstrækning.