Fællesspisning 21. november 2019 – AFLYST

Det gøres opmærksom på at fællesspisningen for medlemmer d. 21. november 2019 er aflyst.

Valgløfterne og den nødlidende Psykiatri.

Under Mental Days i ugen op til Psykiatritopmødet afholdt Skizofreniforeningen i regi af Det Sociale Netværk 2 møder: den 30. september i Kolding og den 2. Oktober i Farum for at belyse psykiatriens behov i forhold til de mange økonomiske tilsagn stillet i udsigt under valgkampen.

På møderne var der oplæg fra Gitte Ahle, overlæge og fmd. Dansk Psykiatrisk Selskab, Karin Garde, overlæge, fmd. for Sct. Hans Have og leder af Kunstmuseet på Sct. Hans og Holger Steinrud fmd. for Skizofreniforeningen.

Sammen med de fremmødte samles udsagn og erfaringer fra de to møder og sendes som åbent brev til Sundhedsministeren og Sundhedsudvalget i Folketinget.

For at genoprette en værdig psykiatrisk behandling peger pilen på, at de allermest syge skizofreniramte patienter har brug for et massiv løft i behandlingen. Denne gruppe har brug for trygge rammer, ro, forudsigelighed og i bedringsforløbet et meningsfuldt liv (noget at stå op til). Historisk er det hvad asylet kunne bidrage med, men tiden og nedskæring af langtidspladser (sengepladser) har i vid udstrækning fjernet rammerne for psykiatrisk behandling, trygge ydre rammer og beskæftigelse med job eller lignende under samme tag.

Der nu brug for, at patienterne tages alvorligt, d. v. s. at personer der af egen drift henvender sig til psykiatrisk akutmodtagelse bliver budt velkommen og ikke afvist. Ingen opsøger af egen fri vilje et psykiatrisk akut afsnit bare for sjov.

Patienter, som møder på akut afsnit i psykotisk tilstand, skal modtages som velkomne gæster, også selvom de ikke kan identificere sig. Psykotiske patienter, som er indlagt ved tvang, bør ikke have mulighed for at udskrive sig selv ved at nægte at lade sig medicinere eller behandle, selvfølgelig forudsat at opfylder de betingelser der er for tilbageholdelse ved tvang. For de alvorligst syge skizofreniramte patienter gælder, at de er allernederst i sygdomshierarkiet, også indenfor psykiatrien. Behandlingen på almenpsykiatriske afdelinger er for kortvarig og utilstrækkelig, og udskrivning foregår af forskellige grunde alt for tidligt.
Resultatet bliver en behandling, som i bedste fald efterlader de allermest syge til et ambulant forløb, som de måske slet ikke er i stand til at gøre brug af.

Der er mere end nogensinde behov for en værdighed i den psykiatriske behandling, med andre ord en individuel behandling af patienterne. Der er ikke to skizofreniramte patienter, der er ens i deres forløb, og de er ikke alle sammen lige hårdt ramt, hvilket
råber på en individuel behandling og et individuelt forløb for patienterne.

Det er ikke noget mirakel, at personalet i øjeblikket flygter fra psykiatrien, da de oplever, at der ikke er tid og plads til den individuelle behandling, som skaber betingelser for de kendte behov: Ro – tid nok – trygge rammer – og ikke mindst et stabilt, tillidsskabende behandler-team. For at genoprette psykiatrien for de hårdest ramte må vi derfor rulle pendulet tilbage og prioritere langt flere langtidspladser (sengepladser), indtil der er skabt en langt bedre balance i behandlingen.

Som det ser ud i dag betragter patienterne ofte den psykiatriske afdeling som fjenden. Der er ikke tid til at lytte. Der er ikke plads til dialog. Respekten, som skulle være gensidig, findes ikke. Det personale, som skulle lytte og dæmpe konflikter på afdelingen, har ikke tid – og hvad gør man så? Man udøver tvang.

Det drejer sig om på sigt at skabe en værdig psykiatri både for patienter og personale. Det er en katastrofe, at dobbeltdiagnose-patienter ikke kan blive behandlet i regionen simultant med deres psykiske sygdom. Som det er nu, er det opfattelsen, at psykiatrien kun medicinerer, men psykiatrien kan meget mere, som desværre ikke kommer til udfoldelse i dag.

Det vigtigste for både patienter og personale er, at der er et berettiget håb, d. v. s. at der er 1 styringsenhed overfor det samlede patientforløb, både når patienten befinder sig i hospitalspsykiatrien, i den ambulante psykiatri og i socialpsykiatrien. Patienter
og pårørende er bedøvende ligeglade med, om det er regionen eller kommunen, der betaler. Derfor er der grund til at pege på, at både den ambulante psykiatri og socialpsykiatrien ligeledes har behov for et markant løft for at gøre plads til et værdigt patientforløb.

Referat fra de to møder er sammenstillet af
Holger Steinrud
Fmd. for Skizofreniforeningen

Prioriter psykiatrien i valgkampen

Af Holger Steinrud, formand for Skizofreniforeningen
Eyvind Vesselbo, kultursociolog, mag. art tidl. MF, socialordfører (V)

Psykiatrien må og skal ind som et vigtigt tema i det kommende valgkamp til Folketinget. I disse år er 33% af alle danskere på en eller anden måde i berøring med psykiatrien.

Derfor er psykiske lidelser en folkesygdom, som man må behandle som sådan. Blandt de grupper, som er hårdest ramte er personer med skizofrenisygdom, hvor tallet i mange år har ligget på ca. 25.000, som er ramt af denne sygdom.

Psykiatrien som behandlingsredskab har udviklet sig fra tidligere væsentligst at omhandle de tunge diagnoser som skizofreni og bipolar lidelse, til nu efterhånden også at omfatte en række andre diagnoser såsom ADHD, autisme, depression, angst, spiseforstyrrelser og selvskade m.m.

Hele spektret af psykiske lidelser, som nu behandles i psykiatrien giver kæmpe ressourceproblemer, som betyder besparelser på de tungeste diagnoser. Man har igennem mange år nedlagt sengepladser i psykiatrien i håb om, at også alle med de tunge diagnoser kunne profitere af ambulant behandling. Denne tese holdt ikke. På det seneste har man da også  erkendt, at i forbindelse med presset på psykiatriske indlæggelser, er behovet så stort, at der naturligvis er brug for mange flere pladser. Dette bør være et meget vigtigt tema i valgkampen.

Den seneste undersøgelse af de hårdest ramte skizofrenipatienter viser, at med den eksplosive tilgang af patienter i retspsykiatrien, som har fundet sted, ville 74% af patienterne have klaret sig fri af denne sidste endestation – nemlig retspsykiatrien –  såfremt der i den almene psykiatri havde været ressourcer nok til den behandling, som er så vigtig for denne patientgruppe. Det drejer sig om at skabe trygge rammer, forudsigelighed, psykiatrisk tilsyn på stedet, så behandlingen løbende kan reguleres, psykoterapeutisk behandling og det, som alle syge som raske har brug for – en personlig omsorg og meningsfyldt beskæftigelse.

Alle disse patienter er omgivet af venner og pårørende, som hele tiden lever med bekymringer og uro for de patienter, som ligger under for denne underprioriterede del af sundhedsvæsenet. Det er nu på tide, at der bliver råbt op, så markant, at det i valgkampen og efter valget blinker med store advarselslys på Christiansborg.

Det er ikke til at forstå, at psykiatrien, herunder behandlingen og hjælpen til skizofreniramte, år efter år fortsætter med at være nedprioriteret. Det er heller ikke til at forstå, at størstedelen af de bevillinger, som skulle gå til psykiatrien hidtil er blevet finansieret gennem satspuljen. Det betyder at psykiatrien ikke har samme menneskelige og økonomiske status som andre sygdomme. Samtidig har det vist sig at store dele af de beløb, der var afsat til psykiatrien i satspuljen, end ikke blev udbetalt.

Nu er satspuljen nedlagt og ingen ved endnu, hvordan de midler, der tidligere var i denne pulje skal administreres. Det burde de enkelte partier i valgkampen give et klart svar på. Det er klart, psykiatrien ligesom andre dele af sundhedssektoren skal finansieres med faste bevillinger på finansloven, og ikke bare gennem midlertidige puljer. Det betyder dog  ikke, at der ikke fremover skal være nogle puljer, som kan søges til udviklende arbejde i psykiatrien.

Psykiatrien har krav på et klart svar fra politikerne om fremtidens psykiatriske behandling og økonomi. Der er brug for, at politikerne på dette område træder i karakter bl.a. fordi patienter med psykiske lidelser ikke altid kan advokere for sig selv, og fordi pårørende ikke altid har de nødvendige kræfter til at råbe op, og nogle føler, at psykisk sygdom er skamfuldt og et tabubelagt emne. Men trods alt er disse mange tusinder også vælgere ved det kommende folketingsvalg, og derfor har de krav på respekt fra det politiske system. Så bring nu psykiatrien på den politiske dagsorden.

Giv psykiatrien en chance.

Formands beretning 2018

Den 21. marts 2019, blev der afholdt generalforsamling i Skizofreniforeningen.

Læs her formandens beretning for 2018 https://www.skizofreniforeningen.dk/wp-content/uploads/2019/03/beretning-2019.docx

Husk generalforsamling i Skizofreniforeningen

Generalforsamlingen afholdes torsdag den 21. Marts, 2019 kl. 17 – 19 L.I. Brandes Alle 1, Frederiksberg

Dagsorden:

Vi har tidligere annonceret, at Poul Nyrup ville komme til vores Generalforsamling, men har desværre meldt fra – men har lovet at komme en anden gang.

  1. Valg af dirigent
  2. Årsberetning / Bente
  3. Regnskab og Budget / Helle
  4. Indkomne forslag (skal være indkommet senest 1 uge før generalforsamlingen)
  5. Valg af bestyrelse
  6. Valg af revisor
  7. Ideer og diskussion af kommende aktiviteter og mulighed for deltagelse i vores gruppeaktiviteter: Fællesspisning, politikgruppe, cafe-gruppe, landsdækkende aktiviteter og eventuelt kognitiv terapigruppe, hjemmesidegruppe, og eventuelt andre grupper?
  8. Eventuelt

Deltagere fra Fyn og Jylland kan få et beskedent tilskud til transport.

Tilmelding: Da vi vil servere et lille traktement vil vi gerne have tilmelding til Bente (bentefriborg@gmail.com, 21720112 senest tirsdag den 19 marts.

Bestyrelsen i Skizofreniforeningen